Tegnestue med fokus på landskab, byrum og hverdagsliv

En tegnestue er meget mere end et sted, hvor der laves flotte streger på papir. Den fungerer som bindeled mellem visioner og virkelighed, når nye landskaber, byrum, kirkegårde, skoler eller plejecentre skal formes. En god tegnestue oversætter behov, værdier og stedets historie til fysiske rum, som både kan bruges, opleves og passes i mange år frem.

Når vi taler om landskabsarkitektur og uderum, handler det om langt mere end æstetik. Det handler om tryghed, bevægelse, tilgængelighed, klima og drift. En veldrevet tegnestue tænker alle disse lag ind i projekterne fra de første skitser til den langsigtede plejeplan.

Hvad laver en tegnestue i praksis?

En tegnestue, der arbejder med landskab og uderum, spænder typisk bredt. Kerneopgaven er at udvikle, tegne og beskrive projekter, så andre kan bygge dem. Men bag de endelige tegninger ligger en lang række trin og faglige valg.

Her er nogle af de væsentligste opgaver:

– Afklaring af ønsker og behov hos bygherre, brugere og driftspersonale
– Kortlægning af stedets kvaliteter: terræn, beplantning, udsigter, adgangsveje og historie
– Udarbejdelse af skitseforslag og senere mere detaljerede projektmaterialer
– Rådgivning om tilgængelighed, sikkerhed, leg, bevægelse og ophold
– Planlægning af beplantning, belægninger, inventar og belysning
– Udarbejdelse af pleje- og driftsplaner, så området kan fungere mange år frem

En moderne tegnestue arbejder ofte inden for flere typer projekter på én gang. Det kan være:

– byrum og parker, hvor ophold, leg og bevægelse skal spille sammen
– skolegårde og idrætsanlæg, der skal tåle hårdt slid og samtidig inspirere til aktivitet
– plejecentre og sundhedstilbud, hvor uderummet skal give ro, tryghed og genkendelighed
– gårdrum og haver, der skal forvandle lukkede gårde til grønne fælles mødesteder
– kirkegårde, hvor tradition, forandring og nye begravelsesformer skal balanceres

I mange projekter arbejder tegnestuen også med klimatilpasning. Regnvand kan forsinkes og nedsives i grønne områder, så oversvømmelser mindskes, samtidig med at der skabes smukke søer, regnbede eller grøfter. Det kræver både teknisk indsigt og sans for oplevelse og hverdag.

Fra vision til virkelighed: proces, samarbejde og drift

Et godt projekt starter som regel med et enkelt spørgsmål: Hvad skal stedet kunne for dem, der bruger det? En tegnestue med erfaring i landskabsarkitektur arbejder ofte tæt sammen med mange parter. Det kan være menighedsråd, skoleledelse, plejepersonale, driftsteams, beboere eller frivillige. Hver gruppe ser stedet fra sin egen vinkel, og den viden er afgørende for resultatet.

En typisk proces kan se sådan ud:

1. Foranalyse og dialog
Tegnestuen besøger stedet, går rundt, tager billeder, taler med brugere og samler viden. Ofte indgår små workshops eller møder, hvor ønsker, udfordringer og bekymringer bliver lagt på bordet. Her bliver de første idéer til nye stier, rum, beplantning og funktioner allerede født.

2. Skitse og prioritering
På baggrund af dialogen samler tegnestuen trådene i et skitseforslag. Det viser de overordnede greb: hvor man bevæger sig, hvor man opholder sig, hvor der skal være ro, og hvor der er aktivitet. I denne fase arbejder man også med økonomi: Hvad er vigtigst nu, og hvad kan måske komme senere?

3. Detaljering og udbud
Når retningen er på plads, bliver projektet mere detaljeret. Her vælger man for eksempel træarter, buske, belægningsmaterialer, bænke, legeredskaber og belysning. Tegnestuen udarbejder tegninger og beskrivelser, som entreprenører kan prissætte og bygge efter.

4. Udførelse og fagtilsyn
Under anlægsarbejdet kan tegnestuen føre tilsyn, så idéerne fra tegningerne føres præcist ud i livet. Små justeringer på stedet er ofte nødvendige, når man ser tingene i fuld skala.

5. Pleje og udvikling
Et landskabsprojekt er aldrig helt færdigt. Planter vokser, slidmønstre ændrer sig, og brugernes behov udvikler sig. Gennem plejeplaner og efterfølgende rådgivning kan tegnestuen hjælpe med at justere, tynde ud, plante til eller omlægge små områder, så det samlede anlæg holder sig velfungerende og indbydende.

En af de store gevinster ved at inddrage en landskabelig tegnestue tidligt er, at brugskvalitet og drift bliver tænkt ind fra start. Hvis stier er for stejle, belægninger for skrøbelige eller bede alt for arbejdskrævende, opstår problemer hurtigt. En gennemarbejdet plan sparer både tid og penge på sigt og giver bedre hverdagsrum for dem, der skal leve med løsningen.

Hvorfor vælge en landskabsorienteret tegnestue og hvem kan man gå til?

Når du skal vælge samarbejdspartner til et projekt i det grønne, er det en fordel at lede efter en tegnestue med tydelig erfaring inden for netop uderum. En landskabsarkitektonisk tilgang sikrer, at:

– helheden tænkes før enkeltdelene
– adgang, tilgængelighed og sikkerhed bliver testet både på tegnebrættet og på stedet
– beplantning vælges ud fra både æstetik, biodiversitet og drift
– kulturhistorie og eksisterende værdier respekteres og udvikles ikke blot fjernes
– klimaudfordringer og regnvand bruges aktivt som ressource i stedet for kun at være et problem

For eksempel kræver kirkegårde en særlig faglighed. Her skal sorg, ro, tradition og fornyelse balanceres. Der er også tekniske og lovmæssige forhold, som en rutineret tegnestue kender til. Tilsvarende stiller skolegårde, idrætsanlæg og plejecentre hver deres krav til overskuelighed, tryghed og tilgængelighed.

En aktør som wad landskabsarkitekter arbejder netop i spændingsfeltet mellem hverdag, kultur og natur. De har erfaring fra blandt andet kirkegårde, byparker, skoler, plejecentre og boligområder, hvor leg, bevægelse, ophold og grønne strukturer bindes sammen. For bygherrer, menighedsråd, kommuner og private bygherrer, der ønsker sparring om landskabsprojekter, kan det være oplagt at inddrage en tegnestue som wadlandskab.dk tidligt i processen.